Sansernes betydning for regulering, trivsel og deltagelse
Jeg tilbyder udarbejdelse af sensoriske profiler til børn og unge, hvor den sensoriske bearbejdning kan have betydning for regulering, trivsel, læring, udvikling, deltagelse og hverdagsfunktion.
Børn og unge registrerer og bearbejder sanseindtryk forskelligt. Nogle kan reagere kraftigt på eksempelvis lyde, lys, berøring, lugte eller bevægelse, mens andre har behov for mere eller bestemte former for sansestimulering og aktivt søger bevægelse, tryk, lyde eller andre sanseindtryk.
En forståelse af barnets sensoriske profil kan hjælpe os med at få øje på både det, der øger belastningen, og de sansemæssige betingelser og aktiviteter, der understøtter regulering, energi, tryghed og deltagelse.
Sensoriske forskelle og behov kan komme til udtryk på mange måder – eksempelvis som uro, tilbagetrækning, overbelastning, koncentrationsvanskeligheder, modstand mod bestemte aktiviteter eller et stort behov for pauser, bevægelse og forudsigelighed.
En sensorisk profil kan bidrage til en større forståelse af, hvad der ligger bag barnets eller den unges reaktioner, og hvilke betingelser der kan understøtte regulering, trivsel og deltagelse.
Sensoriske mønstre forstås altid som en del af barnets samlede funktionsprofil. Derfor ser jeg også på samspillet mellem sansebearbejdning, interoception, kropslig regulering, energi og restitution, belastning, krav og den kontekst, barnet befinder sig i.
Hvad kan en sensorisk profil bruges til?
Formålet med en sensorisk profil er ikke blot at identificere sansemæssige udfordringer. Profilen skal skabe en nuanceret forståelse af barnets eller den unges sensoriske profil og omsætte denne viden til konkrete og anvendelige anbefalinger i hverdagen.
Profilen kan blandt andet give større forståelse for:
- Barnets eller den unges sensoriske behov og præferencer
- Situationer og sanseindtryk, der kan øge belastningen
- Sanseindtryk, aktiviteter og betingelser, der understøtter regulering, energi og trivsel
- Barnets eller den unges reaktioner og adfærd i et sensorisk og reguleringsmæssigt perspektiv
- Strategier, barnet eller den unge allerede bruger til at regulere sig
- Behov for pauser, bevægelse, sansestimulering og restitution
- Hvordan krav, aktiviteter og omgivelser kan tilpasses den aktuelle kapacitet
- Hvordan der kan skabes bedre betingelser for regulering, læring og deltagelse
- Et fælles fagligt udgangspunkt for familie og fagprofessionelle
- Behov for støtte på tværs af hjem, skole, dagtilbud og andre relevante sammenhænge
Så bliver profilen tydeligere et redskab til forståelse og handling – ikke bare en kortlægning af det, barnet har svært ved.
Eksempel på sensorisk profil
En sensorisk profil tilrettelægges individuelt ud fra barnets eller den unges situation og den konkrete opgave.
Forløbet kan typisk indeholde:
- Indledende samtale og afdækning af barnets eller den unges hverdag, trivsel og funktion
- Gennemgang af relevante spørgeskemaer, eksisterende oplysninger og eventuelt tidligere udredninger
- Afdækning af sensoriske reaktioner, behov og mønstre på tværs af relevante situationer og miljøer
- Faglig analyse af den sensoriske profil og dens samspil med regulering, belastning, energi og deltagelse
- Skriftlig sensorisk profil med samlet beskrivelse af ressourcer, behov, sårbarheder og opmærksomhedspunkter
- Konkrete og praksisnære anbefalinger til, hvordan omgivelserne kan understøtte regulering, trivsel og deltagelse
- Mundtlig tilbagemelding, hvor profil, faglige vurderinger og anbefalinger gennemgås med forældre og/eller relevante fagprofessionelle
Fra forståelse til konkrete handlinger
En sensorisk profil skal kunne bruges i praksis. Derfor er fokus på at omsætte profilens viden til konkrete rammer, tilgange og handlinger i barnets eller den unges hverdag.
Det kan eksempelvis handle om tilpasning af omgivelserne, struktur og forudsigelighed, mulighed for pauser og restitution, kravtilpasning, regulerende aktiviteter, hjælpemidler eller andre strategier, der understøtter regulering, energi og deltagelse.
Anbefalingerne tilpasses altid det enkelte barn eller den unge og tager udgangspunkt i både ressourcer, behov og den kontekst, barnet eller den unge indgår i.
Når vi forstår, hvordan barnet sanser, regulerer og oplever verden, bliver det lettere at skabe rammer, der understøtter tryghed, regulering og mulighed for deltagelse på barnets egne præmisser.
Sansernes betydning for regulering, trivsel og deltagelse
Jeg tilbyder udarbejdelse af sensoriske profiler til børn og unge, hvor den sensoriske bearbejdning kan have betydning for regulering, trivsel, læring, udvikling, deltagelse og hverdagsfunktion.
Børn og unge registrerer og bearbejder sanseindtryk forskelligt. Nogle kan reagere kraftigt på eksempelvis lyde, lys, berøring, lugte eller bevægelse, mens andre har behov for mere eller bestemte former for sansestimulering og aktivt søger bevægelse, tryk, lyde eller andre sanseindtryk.
En forståelse af barnets sensoriske profil kan hjælpe os med at få øje på både det, der øger belastningen, og de sansemæssige betingelser og aktiviteter, der understøtter regulering, energi, tryghed og deltagelse.
Sensoriske forskelle og behov kan komme til udtryk på mange måder – eksempelvis som uro, tilbagetrækning, overbelastning, koncentrationsvanskeligheder, modstand mod bestemte aktiviteter eller et stort behov for pauser, bevægelse og forudsigelighed.
En sensorisk profil kan bidrage til en større forståelse af, hvad der ligger bag barnets eller den unges reaktioner, og hvilke betingelser der kan understøtte regulering, trivsel og deltagelse.
Sensoriske mønstre forstås altid som en del af barnets samlede funktionsprofil. Derfor ser jeg også på samspillet mellem sansebearbejdning, interoception, kropslig regulering, energi og restitution, belastning, krav og den kontekst, barnet befinder sig i.
Hvad kan en sensorisk profil bruges til?
Formålet med en sensorisk profil er ikke blot at identificere sansemæssige udfordringer. Profilen skal skabe en nuanceret forståelse af barnets eller den unges sensoriske profil og omsætte denne viden til konkrete og anvendelige anbefalinger i hverdagen.
Profilen kan blandt andet give større forståelse for:
- Barnets eller den unges sensoriske behov og præferencer
- Situationer og sanseindtryk, der kan øge belastningen
- Sanseindtryk, aktiviteter og betingelser, der understøtter regulering, energi og trivsel
- Barnets eller den unges reaktioner og adfærd i et sensorisk og reguleringsmæssigt perspektiv
- Strategier, barnet eller den unge allerede bruger til at regulere sig
- Behov for pauser, bevægelse, sansestimulering og restitution
- Hvordan krav, aktiviteter og omgivelser kan tilpasses den aktuelle kapacitet
- Hvordan der kan skabes bedre betingelser for regulering, læring og deltagelse
- Et fælles fagligt udgangspunkt for familie og fagprofessionelle
- Behov for støtte på tværs af hjem, skole, dagtilbud og andre relevante sammenhænge
Så bliver profilen tydeligere et redskab til forståelse og handling – ikke bare en kortlægning af det, barnet har svært ved.
Eksempel på sensorisk profil
En sensorisk profil tilrettelægges individuelt ud fra barnets eller den unges situation og den konkrete opgave.
Forløbet kan typisk indeholde:
- Indledende samtale og afdækning af barnets eller den unges hverdag, trivsel og funktion
- Gennemgang af relevante spørgeskemaer, eksisterende oplysninger og eventuelt tidligere udredninger
- Afdækning af sensoriske reaktioner, behov og mønstre på tværs af relevante situationer og miljøer
- Faglig analyse af den sensoriske profil og dens samspil med regulering, belastning, energi og deltagelse
- Skriftlig sensorisk profil med samlet beskrivelse af ressourcer, behov, sårbarheder og opmærksomhedspunkter
- Konkrete og praksisnære anbefalinger til, hvordan omgivelserne kan understøtte regulering, trivsel og deltagelse
- Mundtlig tilbagemelding, hvor profil, faglige vurderinger og anbefalinger gennemgås med forældre og/eller relevante fagprofessionelle
Fra forståelse til konkrete handlinger
En sensorisk profil skal kunne bruges i praksis. Derfor er fokus på at omsætte profilens viden til konkrete rammer, tilgange og handlinger i barnets eller den unges hverdag.
Det kan eksempelvis handle om tilpasning af omgivelserne, struktur og forudsigelighed, mulighed for pauser og restitution, kravtilpasning, regulerende aktiviteter, hjælpemidler eller andre strategier, der understøtter regulering, energi og deltagelse.
Anbefalingerne tilpasses altid det enkelte barn eller den unge og tager udgangspunkt i både ressourcer, behov og den kontekst, barnet eller den unge indgår i.
Når vi forstår, hvordan barnet sanser, regulerer og oplever verden, bliver det lettere at skabe rammer, der understøtter tryghed, regulering og mulighed for deltagelse på barnets egne præmisser.
