Neuropædagogisk konsulent og VISO-specialist Maya Thorup

Jeg er neuropædagogisk konsulent og VISO-specialist og har siden 2008 arbejdet inden for psykiatri, social- og specialpædagogik.

I dag arbejder jeg med børn og unge i komplekse forløb, hvor blandt andet selektiv mutisme, autisme, ADHD, angst, skolefravær, spiseforstyrrelser, belastningsreaktioner og sansemæssige udfordringer kan være en del af det samlede billede.

Arbejde med psykiatri, social- og specialpædagogik siden 2008

Gennem mit arbejde har jeg opbygget omfattende erfaring med neuropædagogisk udredning, observation, rådgivning og praksisudvikling i komplekse børne- og ungesager.

Jeg samarbejder med familier, skoler, PPR, kommunale myndigheder og tværfaglige netværk og underviser fagprofessionelle med særligt fokus på regulering og belastning – blandt andet inden for selektiv mutisme, neuroception og psykologisk tryghed, kravtilpasning, sansemæssige behov og energiforvaltning.

Som VISO-specialist arbejder jeg med højt specialiserede problemstillinger og er særligt optaget af at omsætte kompleks neuropsykologisk og neuropædagogisk viden til en forståelse, der kan anvendes konkret i barnets hverdag.

På tværs af problemstillinger er regulering og belastning centrale perspektiver i mit arbejde. Jeg er optaget af at forstå det enkelte barns individuelle profil og samspillet mellem nervesystem, neuroception, sanser, interoception, energi, krav, kommunikation og omgivelser. Med afsæt i blandt andet den forudsigende hjerne undersøger jeg, hvad der påvirker barnets oplevelse af tryghed og belastning – og hvilke betingelser der understøtter regulering, mestring, læring og deltagelse.

​Min personlige vej ind i arbejdet med selektiv mutisme

Min særlige interesse for selektiv mutisme begyndte også personligt. Som mor oplevede jeg, hvordan mit eget barn kunne være livligt, talende og spontant i trygge sammenhænge og samtidig miste adgangen til tale, mimik og spontanitet i andre situationer.

Dengang manglede vi både et sprog for det, vi så, og viden om, hvordan vi bedst kunne hjælpe.

Hvorfor undgik hun ting, andre børn elskede? Hvorfor frøs hendes ansigtsmimik i bestemte situationer – for eksempel når vi kom i institutionen eller havde gæster, også nære familiemedlemmer? Hvor blev det ivrige og livlige lille snakkechatol af, når andre kom tæt på? Vi vidste ikke, hvad der skete, eller hvad hun havde brug for fra os. Det var en utrolig frustrerende og trist tid – ikke mindst for mig som mor.

Da vi endelig fandt frem til selektiv mutisme og begyndte at forstå, hvad der lå bag, opstod en ny udfordring: at hjælpe omgivelserne med at forstå hende og det, de så.

Mine personlige erfaringer blev begyndelsen på et fagligt engagement i selektiv mutisme, som siden er blevet en central del af mit professionelle arbejde. I dag ønsker jeg at bidrage til, at børn, unge og familier mødes med større forståelse – og at fagpersoner får den viden og de konkrete redskaber, der gør det muligt at skabe tryghed, mindske belastning og understøtte kommunikation, udvikling og deltagelse.

Køb børnebogen Hvor er Lauras stemme?

Med afsæt i mine professionelle og personlige erfaringer med selektiv mutisme har jeg skrevet børnebogen Hvor er Lauras stemme?

Bogen giver et nænsomt indblik i, hvordan selektiv mutisme kan opleves, og gør det lettere for børn, forældre og fagpersoner at få et fælles sprog for en udfordring, som ofte er usynlig for omgivelserne.