Man ved det ikke med sikkerhed, men der er lavet undersøgelser i bla. Tyskland og Norge, der bla. peger på følgende:
Langt de fleste børn, unge og voksne der lider af selektiv mutisme, har en genetisk tilbøjelighed til angst.
Man kan sige, at de har arvet tendensen til at reagere på bestemte situationer og til fremmede, på en ekstremt bange og non kommunikativ måde, som en tilknytning.
Disse børn viser ofte typiske angstsymptomer som separationsangst fra deres forældre, ekstremt omklamrende adfærd, især overfor moderen, vanskeligheder ved at falde i søvn, og raserianfald.
I begyndelsen af børnehavealderen, hvor man begynder at blive mere og mere socialt aktiv uden for familien, manifesteres deres konstante frygt for at tale og kommunikere sig, som mutisme, sammenholdt med symptomer som stiv kropsholdning, tomt ansigtsudtryk/mimik, undgåelse af faste øjne, mangel på høj latter, gråd og hoste.
Den nyere forskning har vist, at børn, der viser socialt hæmmet adfærd, har en reduceret tærskel for at stimulere deres frygtcenter i hjernen, den såkaldte "amygdala".
Amygdalaen (også kaldet mandelkerne) udsender neuron-impulser, så snart en person er i en potentiel farlig situation.
Disse neuro-impulser hjælper enkeltpersoner med bedre at beskytte sig selv mod faren, hurtigt at flygte fra en farlig situation eller til at øge sansernes opmærksomhed.
Hos ekstremt bange mennesker, herunder mutister, ser dette frygtcenter ud til at reagere meget mere voldsomt end det faktisk er nødvendigt for selvbeskyttelse. Det antyder en frygtelig situation for den pågældende, som faktisk ikke eksisterer. Angstrefleksen er for fintfølelene og dette kan gøre, at hos mennesker med selektiv mutisme, udløses frygtreaktionerne af sociale interaktioner såsom på legeplads, i skole eller i andre sociale sammenkomster. Selvom der ikke synes at være nogen logisk grund til denne frygt, er følelserne for barnet ekstremt reelle.
Med tiden bliver et barn med selektiv mutisme stumt på grund af manglende evne til at håndtere den skræmmende følelse, der opstår, når det udsættes for en tale-anmodning.