Hvad er selektiv mutisme og hvordan støtter vi bedst?


Selektiv mutisme kendetegnes ved, at personer, som egentlig godt kan tale, men som ikke tør sige noget i vigtige sociale situationer, for eksempel i børnehaven, i skolen og/eller på arbejde. Derhjemme taler de sædvanligvis frit. Tilstanden rammer omkring én procent af befolkningen.

Selektiv mutisme opfattes i højere og højere grad som en angstlidelse og er særligt associeret med social- og/eller seperationsangst. Når personen ikke kan kommunikere verbalt, kan de heller ikke gøre rede for deres behov. Det kan have alvorlige konsekvenser.

Der er derfor vigtigt at finde ud af, hvad der kan hjælpe dem, og vi ved indtil videre kun lidt om dette, både nationalt og internationalt.


Problemet er ofte først tydeligt i børnehaven.

Det kan være svært at afgøre, hvornår et barn får/har selektiv mutisme. De fleste forældre til børn med selektiv mutisme fortæller, at barnet altid har været lidt genert og forsigtigt, men at problemet først blev tydeligt for dem ved børnehave- eller skolestart.

Årsagen er også sammensat: den kan have en sammenhæng med andre typer angstproblemer, og arvelighed er også en faktor. Hvordan barnet bliver mødt hjemme og i børnehaven/skolen er en opretholdende faktor. Det er de opretholdende faktorer, som først og fremmest kan påvirkes med behandling.

Vores behandlingsmetode består af flere elementer og foregår ikke i en klinik. Den starter hjemme i trygge omgivelser. Den kan derefter foregå i børnehaven/skolen og omfatter adfærdsterapeutiske tiltag, vejledning, undervisning og defokuseret kommunikation som et generelt behandlingsprincip.


Fokus på aktiviteter i stedet for barnet selv.

Defokuseret kommunikation indebærer for eksempel, at vi sidder ved siden af barnet i stedet for lige overfor, og at vi 'tænker højt' i stedet for at stille direkte spørgsmål. Vi prøver at engagere barnet i aktiviteter, som det kan lide, i stedet for at fokusere direkte på den enkelte.

Især undgår vi fokus på, hvad de føler. 

Vi tror, at det er vigtigt, at terapien udføres der, hvor den problematiske adfærd foregår, som for eksempel i børnehaven.

Der møder vi dem, der har ansvaret for børnene i det daglige. Resultaterne fra forskning siger noget om, hvor vigtigt det er at få hjælp tidligt.


De berørte ændrer ikke personlighed under behandlingen.

Det er vigtigt at vide, at alle kan reagere forskelligt på behandling.

Nogle er generte og det skal de have lov til. Mange er af natur lidt forsigtige og sky. De gennemgår ikke en personlighedsforandring i løbet af behandlingen, men de får hjælp til at løse et problem, og på sigt generelt kommunikere bedre, og snakke.

Vi mener, at det er vigtigt at sprede viden om denne tilstand, så børnelæger, sundhedsplejersker, skolelærere og pædagoger m.fl. kan se den tidligt og forebygge, så problemerne ikke udvikler sig.


CVR nr:

Maya Thorup 41651733

Cindie Schmidt 40772006

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes